DET KAN VI!

Hos A True Story er vi journalister 24/7. Vi tænker journalistisk, og ved hvordan en historie skal fortælles, så den bliver set, læst og hørt.

Vi har leveret indhold til toneangivende medier og organisationer i Danmark og udlandet og har mange års erfaring fra både den trykte og elektroniske presse. Derfor kan vi planlægge og producere din historie, så den rammer nøjagtig den målgruppe, du er interesseret i at kommunikere med.

Vi er med dig fra idéudvikling til lancering og klarer hele processen i eget hus – tekst, manus, copywriting, speak, video, podcast og vodcast.

Nedenfor kan du læse om de forskellige muligheder. Hvis du er interesseret i at høre mere om et samarbejde med A True Story, er du velkommen til at sende os en mail på kontakt@atruestory.dk eller ringe på 2121-6581.

God læselyst!

PODCAST

Podcast er et af tidens hotteste medier og A True Story har været med fra starten. Med erfaring som vært på Radio24syv-serien Republikanerne og fra en lang række radiooptrædener som ekspert og paneldeltager har A True Storys Head of Content, Jens Høvsgaard, alle forudsætninger for at tilrettelægge og producere dit kommende podcastformat.

Der er frit valg på de fleste hylder, når du skal vælge hvilken podcast, du vil have produceret. Skal det være en reportage, en montage eller taleradio som på Radio24syv?

I “Med Håret I Podcasten”, som Jens har produceret og tilrettelagt for Erhvervshus Storkøbenhavn, er valget faldet på klassisk talk radio optaget i studie. Hvis du klikker på billedet, kan du lytte med på et eller flere af programseriens afsnit!

VIDEO

Video kan noget, både på den gode og den mindre gode måde. På de sociale medier tager næsten 80 procent af den samlede mobiltrafik afsæt i opslag med videoindhold. Derfor er det oplagt at tænke i levende billeder, når du planlægger en brandingindsats eller dit næste markedsføringstiltag.

Men en video er ikke bare en video, og det stigende omfang af Fake News på de sociale medier har givet formatet uheldige ridser i lakken. Derfor er det helt afgørende, at budskabet i videoen er hundrede procent troværdigt og tillidsskabende.

I A True Story tilrettelægger og producerer vi din video ud fra journalistiske principper om aktualitet, væsentlighed og gennemsigtighed.

Vi hjælper dig med det rette format

Vi giver os tid til at lære din virksomhed at kende og finder det format, der passer bedst til dig og din butik. Skal det være et klassisk nyhedsindslag som i TV Avisen, en lidt længere reportage, hvor seeren får et kig ind bag kulissen i din virksomhed eller en tutorial, hvor vi tager udgangspunkt i din og virksomhedens faglighed?

Med mange års professionel erfaring fra tv-verdenen hjælper vi og vores fotografer dig med fortællingen og rådgiver om det helt rette format.

Autentiske fortællinger skaber troværdighed

Hos urmager Klarlund i København var man begejstret for tv-formatet Auktionshuset, og da den årlige udstilling af eksklusive ure og smykker på Børsen skulle dokumenteres på video, var det derfor oplagt at producere en mini-serie, hvor messens gæster, personale og udstillere over fem afsnit alle bidrog til et anderledes og seværdigt virksomhedsportræt. Vel at mærke uden instruktion og manuskript. De optrådte alle som sig selv.

Og da EU’s interregprogram KultKIT, som arbejder med kulturel udveksling i den dansk-tyske grænseregion, i skyggen af Covid-19 afholdt kunstmessen HandiArt i Næstved, faldt valget på en klassisk journalistisk nyhedsfeature med to af de udstillende kunstnere som gennemgående figurer og deres netop opståede venskab som fortællemæssig motor.

Du kan møde dem begge og høre deres historie ved at klikke på linket nedenfor:

https://fb.watch/4tzDckVaFD/

VIDEO + PODCAST = VODCAST

Mange af os arbejder hjemmefra i dag, og intet tyder på at det for alvor vil ændre sig, når coronaskyen letter. Vi er på vej mod en ny arbejdskultur, hvor storrumskontoret og den daglige omgang med kollegaer erstattes af satellitafdelinger af virksomheden i de ansattes private hjem.

Det giver den enkelte medarbejder mulighed for selv at tilrettelægge sin arbejdsdag, men udfordrer også virksomheden, når der skal kommunikeres internt.

En alternativ fredagsbar

Med kollegaer spredt på mange adresser indkalder du ikke bare til informationsmøde i kantinen eller et gå-hjem-møde i forbindelse med fredagsbaren. Derfor skal den interne kommunikation nytænkes, og her kan vodcast-formatet vise sig at være den helt rigtige medie at gøre det på.

En vodcast er i bund og grund en filmet podcast. Hvis du har set det populære sladderprogram Det Vi Taler Om, når det streames på Facebook, har du oplevet den enkle variant, hvor afviklingen i radiostudiet samtidig videofilmes. Men der er mange flere muligheder for at tænke vodcast ind i din organisations interne kommunikation.

Vil du være dansk frontløber?

I løbet af pandemien har vi alle lært at mødes i fællesskab og one-to-one på Teams, Zoom eller på et af de mange andre virtuelle mødesteder. Det vil vi fortsætte med fremover, og vi vil også lære at bruge video og vodcast til at skabe fællesskab omkring vores virksomheds værdier, nye tiltag og onboarding.

GIobale virksomheder har allerede før pandemien opdaget video og vodcast-formaternes styrke og mange muligheder, når der skal kommunikeres internt i virksomheden. Her i landet er vi endnu ikke kommet rigtig med på vodcast-vognen, men i A True Story er vi klar til at hjælpe dig og din virksomhed i gang.

Lad os tage en uforpligtende snak om de mange muligheder og formater. Vi kan bidrage med råd, inspiration og set-up, så du kan komme ud over rampen på egen hånd eller i et løbende samarbejde med os.

TEKST

En velskrevet og grammatisk korrekt tekst inspirerer læseren og styrker din og dit brands troværdighed.

I A True Story er vi sprognørder og glæder os til at hjælpe dig med at sætte ord på dit næste budskab.

Vi har leveret idéer, oplæg og manuskripter til aviser og magasiner, danske og udenlandske bogforlag, tv- og filmselskaber, små og store organisationer, foreninger og private virksomheder.

Giv os et ring på 2121-6581 eller send en mail til kontakt@atruestory.dk, næste gang, du har brug for at skrive dig ind i dine kunders bevidsthed, og bliv overbevist om, at de rette ord kan gøre en forskel for dig og din virksomhed.

Derfor kan du trygt lægge n erfaring og hjælper også gerne dig med at sætte ord på din næste film, podcast, brochure, artikel, bog eller årsrapport.

Proudly powered by WordPress | Theme: CloudPress by SpiceThemes

Pin It on Pinterest